Sydpå ☀️🚵🏻‍♀️

Endelig – endelig – endelig!

Vi er igen på sommerferie i Italien, nærmere bestemt området ved Lago Maggiore, hvor vi elsker at trække stikket, trække i gamle shorts og klipklappere og holde HELT fri.

Som noget nyt har vi cyklerne med i år, og det betyder debut på den sydlige side af alperne til min CANYON og jeg.

Hidtil er det sydligste vi har været på eventyr sammen i Harzen, der iøvrigt byder på masser af udfordringer til en cykelmoster med lidt på bagen til dårligere tider.

Efter at være landet godt i vores mobilehome ved Mergozzosøen på Contineltal Camping Village, hvor vi sidst var for ikke mindre en 16 (!) år siden, da vi var bare 32 somre og havde ret små børn med, var vi klar til cykeltur tidligt mandag morgen.

Med udsigt til temperaturer på den gode side at 30 grader i løbet af dagen, var det bare med at komme ud af starthullerne fra morgenstunden, så vækkeuret ringede kl. 06.00, og med morgensolen skinnende på bjergtoppene, var vi på cyklerne lidt i 7.

🌡 20 grader – 🌬1-2 m/s

Vi havde planlagt en overkommelig tur på i omegnen af 60 kilometer nord om vores egen sø, og rundt om en af de andre mindre søer lige i nærheden, og det skulle vise sig at være et rigtig godt valg.

Hold nu op en fantastisk flot tur med udsigt til bjergene og søerne, og tilmed med en lille lækker stigning, så vi kunne se det hele lidt fra oven.

Ingen bjergbrok herfra, bare ned på lille klinge og nyde turen op i stille og roligt tempo.

Vi har jo ferie.

Jeg lader bare billederne tale for sig selv, her fra toppen af den lille fine stigning.

Når man er kørt op, går det som bekendt altid ned igen, og jeg er egentlig ikke helt pjattet med nedkørsler. Jeg bliver altid en smule anspændt, og min Canyon ruller faktisk bedre, end jeg er helt tryg ved.

Den her nedkørsel skulle dog vise sig at være ganske overskuelig, og vel nede i bunden igen, var vi begge enige om, at den her tur kalder på en gentagelse, hvor vi ikke behøver at koncentere os helt så meget om at finde vej, og dermed kan køre lidt mere frit.

Stor succes for “ikke-bjergpigen” fra fla’e Fyn 😄.

Til enhver ordentlig morgentur hører selvfølgelig også en kaffepause, og vi fandt et fint lille hotel, der var åbent.

Vi gik med et klassisk sæt ☕️ 🥐 – cappuccino og crossainter – med chokolade selvfølgelig!

Vi skylder forøvrigt den søde dame på hotellet 5 EURO, for hendes kortterminal mistede hele tiden signalet, og vi havde ingen kontanter med.

Vi kører ind med dem, når vi tager turen igen.

Vel hjemme igen omkring kl. 10 stod den på dukkert, frokost og middagslur…

What’s not to like??

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s