Man skal tale pænt til sin krop…

… ellers bliver den ked af det, og strammer om sjælen. (Hella Joof’s 9. bud til kvinder – men gælder det mon iøvrigt ikke også mænd?!)

Ikke nok med, at man skal tale pænt til sin krop, man skal faktisk også høre efter, når den skriger: “STOOOOP! Jeg skal IKKE træne i dag!”

I den forgangne weekend har jeg den grad erfaret, at det ER en rigtig god ide at lytte, når kroppen overhovedet ikke samarbejder om dagens træning, uanset hvad der står i træningsplanen.

Så langt så godt!

Fredag eftermiddag, efter en ekstraordinær strabadserende dag på jobbet, var min intention at dagens oplevelser skulle køres ud af systemet med en gang gedigne intervaller.

Det skulle de så IKKE!

Efter en god halv time, hvor jeg havde forsøgt at få det til at lykkes, fik min krop endelig hul igennem til hovedet på en lettere indebrændt cykelmoster, der langt om længe indså, at det ikke nyttede at skælde mere ud på bentøjet, der ikke kunne træde en bule i en blød hat.

Denne fredag eftermiddag var det ikke et spørgsmål om motivation eller manglende evne til at bide smerten i sig. Min krop kunne bare ikke træne. Den skulle have ro og hvile og aes blidt på kinden.

Jeg kapitulerede på sofaen med en kop kaffe og en serie.

(Jeg ser VIKINGS for tiden ⚔🛡).

Joyride – pleje af krop og sjæl

Efter fredagens mislykkede forsøg på at afreagere på cyklen, handlede det nu om at finde en balance, som både hoved og krop ville være med til.

Heldigvis kender jeg efterhånden min krop godt nok til at vide, at selvom et enkelt pas “crasher”, betyder det ikke at alt er tabt. I princippet er styrken i mine muskler og min kondition den samme, men krop og hoved hænger jo sammen, og når der går koks i balancen, går det ud over evnen til at præstere.

Der var nu kun én vej frem – lidt ro på og joyride ud i det blå.

Ud at nyde udsigten – uden fokus på pulszoner – med de pauser, der skulle til, og uden at presse kroppen – rent cruice!

Første pause blev ved Sandager Næs med kig til roligt hav, og lige rundt om hjørnet var der sørme forårslam på marken – endnu et lille break ved disse små lådne forårsbebudere.

På sådan en dag, hvor jeg bare skal tanke op, kan jeg godt lide at køre en rute jeg kender godt, så jeg ikke skal bruge en masse tid på at navigere og finde rundt.

Valget faldt på en af mine absolut yndlings gravelture til Wedellsborg, hvor turen rundt i dyrehaven bag godset er enestående skøn.

Turen byder på de skønneste udsigter over havet, herlige skovstykker og med lidt held masser af vildt at kigge på.

Lige her kommer man eksempelvis kørende gennem skoven, der langsomt åbner sig og ender nærmest direkte ude på kanten af Lillebælt – et helt fantastisk sted, og et godt sted at holde lidt og bare lade naturens indtryk synke ind et øjeblik.

Efterhånden som jeg slap alverdens tanker om alt mulig og evnede bare at køre på fornemmelsen og mine signaler fra kroppen, og i øvrigt talte rigtig pænt til den, og gav den lidt god energi undervejs, genfandt min kropslige og mentale balance sig stille og roligt og samarbejdet mellem hoved og krop endte med at blive helt fint i løbet af turen.

Heldigvis fik jeg trukket lidt i håndbremsen i tide, og både hoved og krop kom hjem i væsentligt bedre forfatning end tilstanden fredag eftermiddag.

Da jeg kiggede lidt på tallene da jeg kom hjem, havde jeg faktisk kørt helt fint, uden overhovedet at have fokus på det. Det handlede ikke om form og styrke, men lige netop om balance i systemet.

Dagens gode oplevelse gav mig lidt mod på at holde fast i søndagens planlagte træning, et af mine yndligspas – Hour of Power.

Hour of power – Z3-tons på programmet

Men hvad er den nu af… var det ikke meningen at jeg skulle tage det roligt??

Jo, jo… men med den gode fornemmelse fra lørdag, og da jeg kender det her pas rigtig godt, turde jeg godt satse på, at det ikke var for stor en stramning at spørge min krop, om den ikke var med på en omgang Z3-tons.

Der var iøvrigt flere ting ved det her træningspas, der talte for, at jeg havde mod på at presse systemet lidt mere.

For det første kan jeg rigtig godt lide den her form for tonse-træning. Følelsen af fart, når musklerne driver cyklen afsted, den konstante zone, hvor jeg føler at jeg arbejder igennem uden at blive savet helt over, og hvor jeg kommer hjem med dejligt tunge ben er lige noget for mig. Desuden har jeg kørt passet nogle gange, og jeg kender derfor følelsen i kroppen godt, samtidig med at jeg har kørt det på den samme rute hver gang – min yndlings landevejstur til Helnæs – hvilket betyder, at jeg også ude på ruten ved, hvor langt i passet jeg er – en slags visuel understøttelse, kan man vel nærmest kalde det… (er jeg mon pædagog-miljøskadet??😅). Slutteligt havde jeg på forhånd fredet mig med, at hvis det ikke holdt og kroppen sagde fra, ville jeg bare lytte efter og rulle for resten af pengene.

Godt forberedt er som sagt halvt fuldendt, og jeg fik Hour of Power i bogen med fint udbytte. Herligt!

Restitutionsuge og møde med Coach

Den forgangne uge var sidste uge i en tre ugers blok, og det betød restitutionsuge og møde med coach – Mads Frank – der laver mine træningsplaner i kommende uge.

Inden vores møde havde jeg “advaret” ham om, at jeg ikke var helt oppe i gear lige nu, og jeg kunne godt mærke, at jeg ikke var klar på en ny hård blok med indlagt test i den kommende uge. Sammen fik vi snakket tingene godt igennem, og det resulterede i en ekstra rolig uge i planen, og så er jeg overbevist om, at jeg er klar til at fortsætte med en ny mere intensiv blok igen.

Ud over at få lagt en god plan, der hænger sammen for mig og min hverdag, fik vi også snakket lidt mål for træningen. Selvom jeg ikke har haft en målstreg, men mere processen og velværet som mål med min træning i de forgangne måneder, kan jeg alligevel godt mærke, at da vi første havde snakket lidt mere konkrete mål, der også har en målstreg involveret, fik det alligevel sat noget igang i mit system… 🚴💨💨

Der står nu i min Training Peaks, at der er 12 uger til Fyen Rundt… (om coronaen vil).

STAY TUNED!!!

2 thoughts on “Man skal tale pænt til sin krop…

  1. dikedi2 siger:

    Hej TineDet er sÃ¥ godt skrevet. 😊👍Knus morSendt fra min Huawei Mobil——– Oprindelig meddelelse ——–Emne: [New post] Man skal tale pænt til sin krop…Fra: “GOOD VIBES ONLY – En cykelmosters bekendelser…” Til: lise.mathiesen@dsa-net.dkCC:

    a:hover { color: red; } a { text-decoration: underline; color: #0088cc; }

    a.primaryactionlink:link, a.primaryactionlink:visited { background-color: #2585B2; color: #fff; } a.primaryactionlink:hover, a.primaryactionlink:active { background-color: #11729E !important; color: #fff !important; }

    /* @media only screen and (max-device-width: 480px) { .post { min-width: 700px !important; } } */ WordPress.com

    Tine Mathiesen posted: ” … ellers bliver den ked af det, og strammer om sjælen. (Hella Joof’s 9. bud til kvinder – men gælder det mon iøvrigt ikke ogsÃ¥ mænd?!)

    Ikke nok med, at man skal tale pænt til sin krop, man skal faktisk ogsÃ¥ høre efter, nÃ¥r den skriger: “STOOOOP! J”

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s