Skal… Skal ikke?? SKAL!!

Tvivlen… kender du den??

Den herskede i hvert fald hos mig i denne uge!

Magnus og jeg havde meldt os til fællestræning hos Frank Institute of sports, hvilket vi har været før, uden problemer.

Og så kom den snigende denne gang, tvivlen.

OK – programmet var da også i den hårde ende… 130 km Odense – Middelfart -Odense, men det har jeg da klaret før, og med væsentlig færre kilometer i stængerne, end dem jeg har kørt i denne sæson.

Så… hvor kom den fra, den tvivl??

Jeg ved det egentlig godt… den kommer af et forår, hvor jeg har været lidt ude af balance og trit med mig selv, og hvor jeg, som så mange andre, har måtte skrue hverdag og træning anderledes sammen end vanligt.

Nogen af jer har måske fulgt med, for jeg har lavet et tilbageblik på det forgangne forår, og hvis ikke, kan I læse det her:

➡️ GOOD VIBES ONLY… Forår 2020 -Hvor ska’ vi hen, du?

Så… hvad handlede tvivlen om?

Det ved jeg også godt…

Om alle de typiske tvivle-ting;

  • Har jeg overhovedet trænet godt nok? 🤔
  • Kan jeg overhovedet køre 130 km? 🤔
  • Er alle de andre bare for hurtige til mig, for jeg er ret sikker på, at det er nogle hurtige folk, der dukker op i dag. 🤔
  • Er jeg ikke bare blevet for tung og for langsom?? 😬
  • Etc., etc… 😳

Faktisk havde jeg næste allerede trukket “jeg-tror-faktisk-ikke-jeg-kan-jeg-kommer-bare-med-knægten-kortet”, og jeg skal da lige love for, at jeg holdt samtaler med mig selv om, hvad dælen jeg skulle stille op med den her tur….

Vejret meldte medvind hjemover…

Som sagt havde jeg nærmest meldt afbud, men blev forsikret om, at alle de “farlige intervaller” var frivillige, og at tempoet ikke ville gå amok undervejs…

Godt så! Og dælme nej!

Den sidste gnist af stædighed fik heldigvis overtaget, og efter at have gransket rute og vejrforhold en ekstra gang, besluttede jeg mig at tage cyklen med til Odense alligevel, så måtte det gå som det kunne… Mon ikke jeg trods alt ville komme levende hjem i løbet af weekenden??

Der var jo iøvrigt også kaffestop efter den længste del af turen, og derefter udsigt til vinden i nakken hjem af landevejen fra Middelfart til Odense.

På bilen med cyklerne og afsted!

IMG_6906

Den helt rigtige beslutning

Med en forventning om, at dagen ville blive til den strabadserende side, og faktisk med overraskende mange sommerfugle i maven for mit vedkommende, drog knægten og jeg afsted – og heldigvis for det!

IMG_6907

Ja! Jeg blev presset indimellem – men ikke så meget som frygtet. 😊

Ja! Jeg var sidst på bakkerne – og hvad så? Nogen skal jo være det, og jeg kender ligesom turen. 😅

Ja! Jeg røg af gruppen hjem i medvinden, da farten rundede 40 km/t – så fandt jeg min egen rytme, indtil Magnus samlede mig op, og vi fulgtes hjem – TAK knægt! ❤️

Og det var helt OK, for JEG KLAREDE DEN! 😃 – Og det var bare så super vigtigt for mig i dag!

Jeg klarede den faktisk bedre end jeg selv havde forventet. Jeg gik ikke fuldstændig kold de sidste kilometer hjem, men holdt et fornuftigt tråd til det sidste i læ af Magnus og et par gutter fra Børkop, og det var simpelthen mega skønt, at jeg fik taget mig selv i nakken og kom afsted, og at jeg fik tvivlen skudt til hjørne, og fik bevist for mig selv, at jeg godt kunne, selvom alting ikke lige havde kørt efter en snor siden i vinters.

Det her blev helt sikkert en cykeltur jeg ikke fortrød – og sådan er det jo iøvrigt med de fleste… skal man bare lige huske på. 😜

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s