Ny titel på mor-CV’et…

I indeværende sæson kan jeg skrive en ny titel på mit mor-CV…

Jeg er blevet cykelmor… ikke en cyklende mor, men mor til en cykelrytter, og det indebærer ikke så lidt, skulle jeg hilse at sige.

En ting er tiden, det tager at fragte til og fra træning, vaske cykeltøj osv…

Noget helt andet er at være på sidelinjen, når knægten rigtig i virkeligheden begynder at køre løb.

Her må jeg på forhånd sige undskyld til Fulgsang og co., for selv om vi i fornyligt sad på det yderste af sofaen og bed negle, da cyklen skred for Fuglen på vej til sejr i Liege-Bastogne-Liege, KAN det bare ikke måle sig med, hvad man som mor går igennem, når ens eget afkom er i aktion.

I sidste weekend havde jeg fornøjelsen af, at være med for første gang til løb på Djursland.

Op kl. 5.30 for at være klar til start kl. 10 et sted i Jylland.

Angstens sved da starten skulle gå… der kan jo ske så meget i sådan et felt i en hektisk start 😱.

Afsted til målområdet for at heppe og vente på, at rytterne kom forbi første gang. Er han nu kommet godt afsted, er han hægtet af eller hænger han på – hvor er han overhovedet???

OK… Det ser hårdt ud, men han jagter godt – rygtet lyder, at han har fået kontakt med et par andre ryttere og de finder ind i et samarbejde… så langt så godt!

2. omgang: Første gruppe kommer forbi, der ved jeg godt han ikke er, 2. gruppe passerer… Hmmm, heller ikke her…  Der er de andre Odenseryttere, hvad så nu??

Herfra bliver minutterne uendelige lange, hægtede ryttere kommer dryssende, men ikke MIN!!

Nu starter en ny fase, hvor bekymringsniveauet langsom stiger.

Efter sidste rytter er passeret, er der kun tilbage at vente på fejebladet (varevogn, der samler udgåede ryttere op), og håbe han sidder i den – i ét stykke. Minutterne snegler sig stadig af sted og cykelmor spejder og venter….

Endelig drejer en hvid kassevogn om hjørnet til opløbet, og en silhuet, der kunne ligne min rytter er ombord – pyh! Eller??? Jo, han smiler derinde, så der den ikke helt gal, må jeg konkludere.

Han bliver nu kørt mod startområdet, og jeg sætter i rask trav, for at få afklaring på tingenes tilstand.

GUDSKELOV er han bare punkteret – surt, jo jo! Efter adskillige timers forberedelser en tidlig søndag morgen, er 24 km i sadlen jo ikke meget… Men knægten er hel, og cykelmor kan trække vejret roligt igen 😅.

I denne weekend har den stået på cykelløb i Tjekkiet for den unge mand, med 5 etaper, kortege, motorcykler, speak, følgebil og direkte stream af noget ulden kvalitet på Tjekkisk – og jeg kan kun sige… TOUR DE FRANCE go home!

IMG_3538

Vi var klistret til skærmen i timevis, holdt vejret og heppede på de rød-hvide knægte fra O’ense, og de andre gæve danske drenge, der kæmpede bravt med regn og kulde og et væld af indtryk at holde styr på. Super seje gutter – og vi takker og bukker for helt vildt vigtige og meget fyldestgørende opdateringer fra drengens crew dernede, de har helt sikkert også haft deres sag for, og givet drengene en kæmpe oplevelse og mængder af erfaringer i rygsækken.

Der skal lyde et kæmpe tak, for jeres store indsats🙌!!

Og mon ikke cykelmor med tiden får styr på nerverne ?? 😉

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s